FormTop Forum :: Landevejs Træning
Velkommen Gæst   [Opret profil]  [Log ind]
 Emne:Power forsvinder (alt for meget) med kadancen.. 03-12-2011 22:19:14 
Gregers
Oprettet: 18-01-2011 13:55:30
Svar: 3
Sted
Når benene arbejder langsomt, yder jeg ret markant mere end mine klubkammerater, mens jeg plumser længere og længere ned i rækkerne, som kadancen øges.

F.eks. når vi kører øvelser ude på møtrikken på stor klinge, kan jeg "kravle" fra de fleste på bakkerne - også dem der er bedre end mig på alle andre punkter. I spurt kommer jeg hurtigt ud af hullet men har en ussel topfart.

Jeg har kørt banecykling i nogle år og havde håbet at træningen med høj kadance måske kunne "lære mig" det, men det gør ingen forskel.

Er der noget jeg kan gøre for at kunne udnytte den lidt mere "rå power" ved cykling? Det kunne jo være interessant hvis jeg kunne træde igennem ved høj kadance og dermed øge min topfart - det er altså svært at vinde spurter alene på antrittet >:(

Hvis der er hjælp at hente er det underordnet om det er på cyklen eller blandt vægtstænger.
Jeg har overvejet om plyometrisk træning kunne være vejen frem, men der er jo ingen forspænding af muskulaturen på en cykel, så der vel ikke den store overførselsværdi? Eller måske - det kan jeg ikke gennemskue.
IP gemt
 Emne:Re:Power forsvinder (alt for meget) med kadancen.. 09-12-2011 16:12:45 
JakobA
Oprettet: 05-08-2008 20:23:11
Svar: 9
Sted: Roskilde
 
Jeg måtte lige en tur på google for at finde ud af hvad "plyometrisk træning" var for noget ;o) Så har jeg også lært noget i dag. Plyometrisk træning har netop til formål at forbedre dit antrit, altså det du i forvejen er god til! Jeg synes stadig det kunne være en god ide for dig at træne, men det vil ikke hjælpe på din topfart.

Havde du ikke været banerytter, ville jeg have anbefalet dig træning på banen, så du bedre kunne få benene rundt. Men det har du gjort, så det der måske kan hjælpe for dig er træning bag scooter eller bil, så du får trådt de store gear med en høj kadence! Det er jeg ret sikker på vil hjælpe dig.

Men hvad er din topfart på en vindstille sommerdag hvor du er i form?

Afgørende punkter du skal tænke på:
  1. Din timing i den enkelte spurt
  2. Dit valg af gear i den enkelte spurt

Du er forgyldt med et godt antrit, med det kan du vinde mange spurter hvis din timing er rigtig! Hvis du lukker op 300 meter ude, er der langt til stregen og det vil være relativt nemt at sidde på hjul af dig med måske 55 km/t og så gå forbi på de sidste 50 meter.

En spurt på landevej skal køres med en kadence på ca.120-140 omdrejninger per minut! Prøv at find Erik Zabel eller Canvendish på youtube og tæl deres kadence i en spurt!

Hvis du i dine spurter fremover prøver at holde igen på dig selv og time spurten bedre, og måske endda gå på hjul af andre som starter spurten vil du med dit antrit i stort gear kunne vinde mange spurter!

Styrketræning er absolut vejen for alle der vil forbedre sig, faktisk uanset hvad du vil forbedre. Du har stor styrke i forvejen da du kan munke i stort gear fra de fleste på en bakke, alligevel vil du have gavn af at øge din styrke så du kan holde gearet.

Valg af gear til den enkelte spurt er også vigtigt at have for øje!

I modvind skal du naturligvis køre lidt lettere gear og omvendt i medvind, men vigtigst af alt er at du har antrit når du åbner op....og det har du jo! Så du har al mulig grund til at få succes, jeg tror bare at du skal tænke over Timing og Gearvalg i dine spurter!
IP gemt
Sidst rettet den: 09-12-2011 16:21:44 Af JakobA på grund af
Jakob Andersen
www.FormTop.dk

Tilmeld dig FormTop Nyhedsbrevet og få Tips og Tricks direkte til din email
Side #