|
Skrevet af Jakob Andersen
|
For at få styr på vilke punkter du skal arbejde med i løbet af sæsonen er det en rigtig god ide først at finde frem til dine styrker og svagheder og lave en liste. Her får du en fremgangsmetode der trin for trin fortæller dig hvordan du skal gøre:
- Udarbejd en liste over dine styrker og svagheder. Listen bør indeholde både styrker og svagheder vedr. cykling, men også omhandle situationer som du enten er god eller mindre god til i dit liv, når du er væk fra det at cykle.
- Vurdér om det enkelte punkt er vigtigt for dig i forhold til det, at cykle eller i dit liv generelt.
- Markér derefter alle punkterne med 1 = vigtig, 2 = ikke vigtig. Der er ingen mellemvej.
- Dyrk herefter de punkter der er vigtige for dig. Det er både vigtige emner som fremgår blandt dine styrker, men også punkter der er vigtige som fremgår som en af dine svagheder.
- Oplys og vis eventuelt din liste til dine nærmeste. Dette danner kommunikation på området, og skaber en langt større forståelse for dine ønsker om ændret fokus i forhold til dine vigtige punkter.
- Oplysning og kommunikation skaber sammenhold og din ambition bliver et ”fælles” projekt.
- Du bliver bedre til det du har fokus på – og det kan ikke siges ofte nok.
|