|
Skrevet af Jakob Andersen
|
Når du starter på at lave styrketræning er det vigtigt, at opstarten indeholder mange øvelser for hele kroppen.
Når du skal til, at træne specifikke øvelser, f.eks. overlårsøvelser, gør kroppen brug af mange andre muskler som støtte til, at træne netop den øvelse. Det er derfor vigtigt, at sigte mere bredt i opstarten af styrketræningen og først senere gå over til at arbejde med mere specifikke muskelområder. Det er især vigtigt, at få varmet godt op, hvor en motionscykel er et godt opvarmningsredskab. I din opstartsfase er “trædemøllen” endda endnu bedre. Det er maskinen du kan stå op i hvor dine fødder kører i cirkelbevægelser og armene holder på hver sin stang så du får en bevægelse der kan minde om stillestående langrend. Denne øvelse er god, fordi du får arbejdet med både ben overkrop, arme og puls på én gang. Det skaber god opvarmningsbasis når du skal træne hele kroppen i opstarts fasen Hvor lang tid opstarten skal tage, kan variere meget fra person til person, men forvent typisk imellem 3-6 uger, før du er klar til at arbejde mere målrettet med specifikke muskelområder. Det kan synes som lang tid, men det er absolut en nødvendighed at besidde tålmodighed når man arbejder med styrketræning. Hvis ikke du får den fornødne grundtræning inden du for alvor rykker dine grænser via styrketræning, kan du få skader som måske kan blive varige.
|